Om os – Hvem er vi?


Bag LivsstilKBH står Camilla Juul Andersen og Emma Davidsen. 

Om din VaneCoach Camilla Juul Andersen

Jeg hedder Camilla Juul Andersen, og jeg er medstifter af LivsstilKBH. Når jeg coacher dig, er det dit liv og dine vaner, som jeg tager udgangspunkt i. Du skal blive den bedste version af dig selv, og det skal jeg hjælpe dig med.

Hvad den bedste version af dig er, ved kun du. Det kan være det handler om at ændret spisemønstre, bevægelsesvaner, bedre selvværd, mere overskud i hverdagen eller noget helt tredje? Uanset hvad, så skal jeg nok guide dig i din retning. 

Jeg har selv prøvet, hvad et anstrengt forhold til mad kan gøre. I mange år var slik noget, som jeg ikke kunne holde mig fra. Jeg overspiste det i sådan en grad, at det resulteret i vitaminmangel.

I dag kan jeg helt se mig fri for regler og uhensigtsmæssige spisevaner. Jeg ved, hvordan det er, at føle sig afhængig af maden, og jeg ønsker derfor at hjælpe dig videre til et sted, hvor du føler, du frit kan navigere i mad fuldstændig efter din lyst og fornuft og uden skam. 

Mine kompetencer:

  • Bachelor i Fødevarer og Ernæring 
  • Cand. Scient. i Food Science. 
  • Tidligere kok og underviser i Meyers Madhus i madlavning. 
  • Certificeret kostvejleder fra Atwork. 
  • Vanecoach /v. Morten Elsø og Anne Gaardmand. 

Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig blive den bedste version af dig selv.

Om din VaneCoach Emma Davidsen

Jeg hedder Emma Davidsen og jeg er medstifter af LivsstilKBH. Jeg brænder for at hjælpe dig med at opnå dine mål i livet, hvad enten det er at opnå et bedre forhold til dig selv, dine mad- eller bevægelsesvaner, få en mindre stresset hverdag eller noget helt fjerde. 

Jeg tror på at et det at være nysgerrig på dig selv og dine vaner, skaber indsigt, der kan hjælpe dig på vej til at opnå dit mål og samtidig få større respekt og kærlighed til dig selv.

Jeg interesserer mig meget for den fortælling man har om sig selv, og de overbevisninger man har om egne evner eller præferencer. Min egen personlige historie er at jeg i mange år har haft et anstrengt forhold til min krop, mad og bevægelse, der startede i min barndom og har fulgt mig godt op i mine 20’ere. Jeg har haft en fortælling om mig selv, der begrænsede mig meget i hvad jeg sagde ja til i min hverdag, og hvad jeg troede på jeg kunne opnå. Min personlige historie gør, at jeg på egen krop har oplevet hvad en større indsigt i sig selv kan bidrage til, og hvordan dette kan manifestere sig i de vaner man har og det liv man lever. 

Mine kompetencer:

  • Bachelor i Folkesundhedsvidenskab
  • Kandidat i Folkesundhedsvidenskab
  • Certificeret kostvejleder fra Fitness Institute
  • Vanecoach /v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand
  • Sundhedsvejleder v. Steno Diabetes Center Copenhagen, Face-it Projektet

Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe dig med at blive klogere på dig selv og opnå dine mål.

For mere general information kan du kontakte LivsstilKBH