Hvilken mad mætter bedst ? – del 2

Sidste gang snakkede vi om de 5 grundsmage, vores mad indeholder, og hvordan de er med til at fuldende et måltid og dermed mætte os mere. Men er der andre parameter der påvirker vores mæthed? Og hvilken mad mætter bedst? Lad os kigge lidt på nogle af de andre parameter, som mætter og tilfredsstille os sensorisk i et måltid.

Læs her om de 5 grundsmage og mæthed 

Duftesansen

Duftesansen har også betydning for vores mæthed såvel som, hvor godt et måltid smager. Til forskel fra smagssansen, hvor vi kun kan detektere 5 smage, kan vi dufte langt flere aromastoffer med næsen. De råvarer, som indeholder mange aromastoffer, er de fermenteret fødevarer. De indeholder op mod 800 aromastoffer. Det er lige en tand mere end de 5 grundsmage, vi opererer med. Det er blandt andet vin, øl, brød, ost, kaffe og chokolade. Produkter mange af os elsker. De mange aromastoffer er et biprodukt fra bakterierne, som fordøjer sukkerstoffer i maden, og dermed bearbejder produktet til det vi kender. 

Aroma spiller en stor rolle. Du kender måske det, at mad, som du ikke selv har lavet, smager bedre. Det er fordi, du har stået i duftene fra maden, og du allerede er blevet “mættet” af dem. De fleste af os kender også det, og vi ikke har særlig meget interesse eller lyst til mad, når vi er forkølet, for den smager næsten ikke af noget. 

Det kan også være godt, at have udseendet af ens mad for øje. Vi spiser med øjnene, som mange nok har hørt, og det passer også. Jo mere farverig maden er des bedre. Fra naturens side har vi lært, at de forskellige farver repræsenterer forskellige vitaminer, og flere forskellige farver betyder, at vi får flere forskellige vitaminer. 

Teksturen

Teksturerne også noget at skulle sige om, hvor mætte vi føler os. Vores sanser bliver stimuleret af, at der er noget sprødt såvel som blødt at bide i. Og vi ved, at hvis vores mad har mere tekstur og derved bruger længere tid i munden og kræver, at vi tygger maden mere, bliver vi mere tilfredsstillet, og vi føler os mere mæt i længden. 

Det er ikke kun en af de parameter som vi har omtalt, der påvirker vores mæthed men en kombination af dem alle. Det er altså både de 5 grundsmage, udseendet og teksturen af maden, som påvirker vores tilfredsstilles efter et måltid. 

Derudover, er vores mæthed selvfølgelig også påvirket af tarmens mæthedssignal (hormonet leptin), og hvor meget maden fylder i maven. Når vi laver mad, hvor vi har bundet vandet i retten – så som suppe, mætter den i længere tid. Derudover mætter proteiner også i lang tid, da vi skal bruge længere tid på at fordøje dem. 

Et mættende måltid

Som du kan høre, er der altså mange ting, som spiller ind på vores mæthed. Det, du selv kan gøre, er, at tænke på de 5 grundsmage, udseende og teksturer, når du står og forbereder et måltid mad – hvis du får inkluderet dem, er du et skridt tættere på mæthed. Så de parameter der skal være tilstedet får at maden mætter er: noget blødt, sprødt, aroma, sødme, syre, salt og umami. Her er et eksemplet på hvilken mad mætter bedst med udgangspunkt i en salat.

Du kan bruge principperne, når du tilbedrede grønsager. Så bliver de lidt mere interessante at spise. Det kan f.eks. være en salat bestående af gulerodsstrimler, spinat, cherrytomater, solsikkekerne, avokado og parmesan. Du marinere dem i æbleeddike får at tilføre syre og sprødhed. Du kan tilfører avokado for at få noget cremet. Parmesan vil give umami og en masse aroma. Tilføj cherry tomater for sødme og saltet solsikkekerner for salt. Tilslut lidt spinat for fylde, og ja, fordi det er skide sundt 🙂 Det kunne også være en grønssagssuppe med sprøde croutoner, parmesan og persille.

Bon appetit!   

Kilder

Rolls, T. Edmund: (2010) “Taste, Olfactory and Food-texture Processing in the Brain and the Control of Appetite”, in “Obesity Prevention: The Role of Brain and Society on Individual Behavior”, kapitel 4, Elsevier.

Rolls, T. Edmund (2007): “Sensory processing in the brain related to the control of food intake”, Proceedings of the Nutrition Society. 

McCrickerd & Forde (2016): “Sensory influences on food intake control: moving beyond palatability*”, Obesity Reviews.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *