Hvordan undgår jeg cravings?

Prøv at forestil dig en pizza. Prøv at tænk på hvor dejligt den dufter, hvor godt du forestiller dig den smager, følelsen af at bide ned i den lækre sprøde skorpe – der stadig har den helt rigtige sejhed. Tanker om hvor godt den smeltede ost vil smage og symfonien af alt den lækre topping og krydderierne – der ovenikøbet er dine yndlings! 

redskaber til at undgå madens magt

Hvor meget har du lyst til pizza nu? Har du allerede fået jakken på og leder efter din pung? Så prøv lige at læs med her først.

I dette blogindlæg giver vi dig lidt indsigt i, hvorfor det kan være så svært at administrere dét med maden og hvad man kan gøre, for at undgå cravings og slippe madens magt. For at redskabet kan forstås ordentlig, vil vi først (kort) give lidt indsigt i vores hjerne, og hvordan den både kan hjælpe os og arbejde imod os. 

Vores gamle hjerne

Der kan være mange årsager til et højt indtag af kalorier, men én af dem kan tilskrives den måde vores hjerne har udviklet sig på, eller rettere ikke udviklet sig på, gennem tiden. Vores hjerne kan lidt groft sagt inddeles i den evolutionærer “gamle” del, der kan anses som en form for urhjerne, og den “nye” del der blandt andet gør, at vi kan tænke logisk og rationelt. Den del af vores hjerne, vi her referer til som den gamle del, kaldes også det limpiske system, og stammer fra dengang vores overlevelse afhang af at skaffe nok mad, løbe hurtigt væk fra farlige ting og reproducere os. En central spiller i det limpiske system, er det der hedder en amygdala.

Amygdala

Det er vores amygdala, der integrerer vores følelser med reaktioner, både fysiologisk (f.eks. høj puls, adrenalin udsving mm.) men også adfærdsmæssigt (f.eks. indtag af kalorietætte madvarer, som respons på en følelse). Vores amygdala spiller en helt central rolle, når det kommer til f.eks. reaktioner på sult, lyst og frygt. Fordi amygdalaen er en del af vores gamle hjerne, er den indrettet til at handle hurtigt og uden at konferere med resten af hjernen først. Hvis vi bliver bange udløses adrenalin, og vi kæmper eller flygter (fight or flight). Hvis vi ophidses seksuelt handler vi (til tider) irrationelt og ude af karakter, og når vi ser (eller bare tænker på) noget lækker mad med masser af kalorier i, får vi med det samme lyst til at spise det. Vi har altså stadig i dag et levn fra vores forfædre i form af vores amygdala, der kan give os ‘Go!’ signaler, helt uden at konfrontere resten af hjernen først. 

Varme og kolde tanker

Disse ‘Go!’ signaler udløses altså af følelser som lyst, frygt eller sult. Disse emotionelle triggere refereres til af psykolog Walter Mischel som vores varme tanker. I modsætning til de varme tanke, der trigger vores ‘Go!’ respons, er vores kolde tanker mere overvejede, objektive og rationelle. De gør os for eksempel i stand til at overveje langsigtede konsekvenser af vores handlinger og sætte mål for fremtiden.

Det er altså i høj grad den måde vi tænker om mad på, der trigger vores cravings og dermed også fører til handling, der måske ellers er imod vores overordnede mål. 

Pizzaens eksempel

Lad os vende tilbage til eksemplet med pizzaen. 

Den måde pizzaen blev beskrevet i starten, er det, der kaldes varme tanker. De vækker vores lyst og får vores ‘Go!’ respons aktiveret.

Men prøv engang at forhold dig mere objektivt til den. Hvordan ser den ud? Hvad ligner den? Hvordan føles den? Hvor stor er den? Ser ALTING lækkert ud ved den? Er der steder, hvor den måske er lidt brændt, eller hvor bunden er blevet blød? Hvad er den lavet af? Hvad består den af – hvis du har viden om den slags kan dette være tanker om, hvor stor en andel der f.eks. er kulhydrater, protein og fedt? 

Kolde tanker sørger for at vi befinder os mindre i vores varme ‘Go!’ respons tanker, og i stedet har mulighed for at gå mere rationelt til værks og i virkeligheden stille sig selv spørgsmål så som; Er jeg sulten? Har jeg overhovedet lyst til pizza?

De varme og kolde tanker er noget man skal øve sig på, og vores amygdala kan godt lide at tage over – det er det, den har lært. Så hav tålmodighed, stil spørgsmålstegn ved den fortælling du har om din yndlingsmad og vær overbærende med dig selv, hvis din amygdala tager over – det er dét, den er designet til.

Hvis du er interesseret i at lære mere om strategier til at slippe madens magt, kontakt os, for at høre nærmere. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *